Sofus Midtgaard

Idéernes Danmark

October 13, 2011

Idéernes Danmark er realisering af en gammel drøm om mere aktivt at involvere borgere i udviklingen af Danmark. Alt for ofte er den slags overladt til politikere, ministerier, eksperter og tænketanke. Ideernes Danmark er en åben og uafhængig national tænketank hvor alle uanset partifarve er velkomne. Det eneste krav vi stiller er at du vil være med til at tænke nyt og udvikle Danmark.

Tanken bag Idéernes Danmark var at skabe Danmarks største åbne tænketank, der kunne inspirere folketing og ministre til nytænkning på en række centrale områder. I forlængelse af Rebuild21 opstod muligheden for at realisere idéen i samarbejde med Mandag Morgen og DR – og sikre at initiativet fik lidt muskler bag.

Konstruktive medier

Jeg er personligt meget glad for at DR er gået så aktivt ind i projektet. Alt for ofte er Danske journalister og medier optaget af meningsmålinger, taktik, personfnidder og i at finde huller i osten. Jeg mener  der er behov for at medier spiller en lang mere konstruktiv og aktiv rolle i at være med til at udvikle samfundet – og mange journalister burde få gjort op med en ret ensidig – og ofte lettere destruktiv – opfattelse af sig selv som demokratiets vagthund overfor magthaverne.

Forstå mig ret jeg er en stor tilhænger af kritisk journalistik – den er der faktisk for lidt af som jeg ser – men i stedet for den megen tomgang, taktik og personfokusering har vi brug for at specielt de statsstøttede medier tager et medansvar for en konstruktiv og fremadrettet debat og udvikling af samfundet.

Hvorfor?

Danmark står overfor nogen af de største udfordringer i efterkrigstiden. Hvad skal vi leve af i fremtiden – og måske lige så væsentligt – hvad skal vi leve for? Hvad vil vi kendes for ude i verden?

Globaliseringen med udflytning af arbejdspladser og vores demografiske udvikling truer med at undergrave velfærdsmodellen som vi kender den. Med halvdelen af den danske befolkning på overførselsindkomster er der brug for at tænke nyt hvis vi skal skabe den vækst der skal til for fortsat at udvikle Danmark.

I forbindelse med valgkampen har de nye regeringspartier lovet, at man vi lytte mere. Nu tager DR, Mandag Morgen og Rebuild21 politikerne på ordet. Onsdag d. 12. oktober lancerer DR, Mandag Morgen og Rebuild21 Danmarks største uafhængige tænketank – hvor alle danskere inviteres til at komme med idéer, der kan være med til at udvikle Danmark.

Udfordringerne

Der sættes i første omgang fokus på tre udfodringer vækst og iværksætteri, bæredygtighed og uddannelse – alle tre områder der står helt centralt på den nye regering agenda – men hvor der mangler idéer og konkrete initiativer for at realisere visionerne og nå målene. De bedste idéer vil derfor blive præsenteret for de ansvarlige politikere på DR senere på efteråret i et stort debatprogram.

Sign-up, vælg emne og del dine idéer til udvikling af Danmark. Og husk at stemme og kommentere på andres idéer.


1. Vækst og iværksætteri:

Hvad er de vigtigste tiltag vi bør gennemføre de næste fire år, for at motivere flere til at starte gene virksomhed og skabe bæredygtig vækst i Danmark?

 

2. Bæredygtighed:

Hvordan bliver vi som nation globalt førende indenfor bæredygtighed og grøn vækst? Hvilke konkrete initiativer kan være med til at realisere visionen?

 

3. Uddannelse:

Hvordan skaber vi et verdensklasses uddannelsessystem der engagerer og ruster vores unge til den globale konkurrence?

Det er en række af de spørgsmål vi gerne vil have jeres hjælp til at besvare. Her på platformen kan du poste dine idéer. Vælg din udfordring. Post dine idéer. Stem på andres idéer eller kommenter på idéer.

Hvad sker der med idéerne?

De bedste idéer præsenteres for og diskuteres med regeringen og oppositionen gennem en række radio- og tv-programmer på DR i løbet af efteråret. Men husk også at holde fokus på hvad du kan gøre – der er jo ingen grund til at vente på politikerne hvis du kan gøre en forskel i dag!

Hjælp med at sprede ordet
Hjælp os med at sprede ordet – join os gerne på Idéernes DanmarkFacebook

 

Comments are closed.